e-cart.dk webshop  
 

webshop

online salg

salg på nettet

ecommerce

internet shop

web shop

e-handel

inter netbutik

net handel

nethandel

netbutik


SMS gateway

Snart er det også muligt at underrette dine kunder via SMS når du f.eks. opdaterer deres ordre.

 


Email:
Navn:

Forretningsbetingelser for way2web
Følgende regler er pr. 16. marts 2008 gældende hos way2web

Nærværende forretningsbetingelser ("Forretningsbetingelserne") gælder din bestilling og brug af webshop og webhoteller, som udbydes af way2web I/S, Jernbanegade 23B, 4000 Roskilde, CVR. 28835396 ("way2web"), på eller via www.e-cart.dk, medmindre anden skriftlig aftale er indgået med way2web.

Ved at acceptere Forretningsbetingelserne samtykker du som way2web kunde og aftalepart til, at de til enhver tid gældende forretningsbetingelser regulerer forholdet mellem dig og way2eb i forbindelse med din bestilling og brug af way2webs produkter.



1. Generelle bestemmelser
Det er en betingelse for at kunne tegne et Abonnement, at Kunden er myndig.

Kundens webshop / Webhotel vil normalt blive oprettet straks efter accept af disse betingelser og Kundens domæne bliver oprettet efter betaling af abonnementsprisen. Kunden modtager skriftlig bekræftelse på oprettelse af abonnement pr. email (elektronisk fakturering) efter accept af handensbetingelserne.

Hvis Kunden ønsker eget domæne kan der dog gå op til 5 hverdage og i nogle tilfælde længere tid fra Kunden har betalt til domænet er blevet endeligt redelegeret eller registeret. way2web tager forbehold for domæner oplyst som værende "ledige" og dermed mulige at registrere, ikke nødvendigvis er tilfældet, da forespørgsler hos de respektive TLD-administratorer kan forekomme mangelfulde.

Kunden skal ved aftaleindgåelse give Way2Web nødvendige oplysninger om navn, adresse, e-mailadresse m.m. som Way2Web skal bruge til betalingsopkrævning, meddelelser vedrørende aftalen og meddelelser vedr. produkterne.

Såfremt kunden foretager programændringer uden Way2Web's forudgående samtykke, bortfalder Way2Web's forpligtelser i relation til progarammellet i enhver henseende, herunder afhjælpning af mangler og udførelse af vedligeholdelse.

Way2Web har ikke ansvar for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste, avancetab, andet direkte eller indirekte tab eller følgeskader af nogen art.

2. Varighed, betaling og opsigelse af Abonnementet
Et Abonnement løber i 6, 12 eller 24 måneder ad gangen (en "Abonnementsperiode") og kan til enhver tid opsiges af Kunden med minimum 1 månedes varsel indtil udløbet af en Abonnementsperiode. F.eks. hvis Kunden har tegnet et 12 månders Abonnement den 1. januar 2003 gælder Abonnementet til 31. december 2003. Hvis Kunden ikke ønsker at fortsætte Abonnementet for det følgende år (2004) skal Abonnementet opsiges senest 30 November 2003.

Kunden betaler sit Abonnement forud, første gang i forbindelse med accept af nærværende betingelser og derved tegning af Abonnementet.
Fejlbestilte abonnementer vil ikke blive tilbagebetalt eller annulleret.

Abonnement kan til enhver tid opsiges fra kundens side med en måneds varsel, mens eventuelt forudbetalt abonnement dog ikke refunderes. Opsigelse skal ske via shoppens administrations side hvor der vil være en 'opsig abonnement' funktion. Her vil der ligeledes være mulighed for at fortryde en opsigelse.

Way2web er berettiget til efter eget skøn og uden begrundelse at opsige et Abonnement mod tilbagebetaling af det af Kunden forudbetalte beløb opgjort i forhold til Kundens resterende Abonnementsperiode.


3. Ingen fortrydelsesret
Ved kundens accept af forretningsbetingelserne, anses kunden for at have givet sit udtrykkelige amtykke til, at way2web igangsætter det nødvendige med henblik på at give kunden adgang til webshoppen. Som følge heraf er kunden ikke berettiget til at fortryde sin bestilling af et abonnement efter det tidspunkt kunden har accepteret forretningsbetingelserne og foretaget betaling, jf. den danske forbrugeraftalelov § 12, stk. 2.

4. Betalings betingelser
Kunden skal betale Abonnementet online ved brug af sit eget kreditkort eller Bankoverførsel med påført faktura nummer. Alle betalinger foretaget online af Kunden ved brug af nævnte kort tillægges ikke gebyr fra Way2web's side.

Ved påbegyndelse af en ny Abonnementsperiode vil way2web fremsende en faktura til den angivne email oplyst i forbindelse med bestillingen af shoppen.

I tilfælde af at Kunden betaler en faktura flere gange eller indbetaler mere end fakturaens pålydende vil den overskydende difference blive indsat på kundens kontrolpanel og kan anvendes til fornyelse af abonnementet. Kunden kan dog forlange differencen udbetalt ved fradrag af et gebyr på 250,00 kr. Kunden kan ikke forlange differencen udbetalt i andre tilfælde, herunder ændring af Abonnement og ændring af Abonnementsperiode.

WAY2WEB udsteder faktura/ordrebekræftelse, så snart bestilling af en ydelse er modtaget. Denne fakturering/ordrebekræftelse kan ske såvel elektronisk som i papirform.

Betaling kan ske på følgende måde(r)
- Dankort /kreditkort
- Bankoverførsel til konto 1671-0000982822 HUSK at oplyse faktura nummer


5. Ændring af et Abonnement
Kunden kan til enhver tid opgradere eller nedgradere sit Abonnement til en anden abonnementstype. I tilfælde af at kunden ønsker at ændre sit Abonnement til en abonnementstype tilhørende en højere prisklasse vil der blive fremsendt en forholdsmæssigt opkrævning. I tilfælde af at kunden ønsker at ændre sit Abonnement til en abonnementstype tilhørende en lavere prisklasse kan differencen anvendes til fornyelse af årligt abonnement. Kunden har ikke krav på udbetaling af differencen.



6. Ikke-tilladt brug af diskplads
Det er ikke tilladt at benytte et Webhotel til ulovligt materiale (forstået som materiale som Kunden ikke har ret til at tilgængeliggøre eller lagre), og må derfor ikke forefindes på nogen af way2web's servere, dette være sig billeder, filmklip eller hyperlinks til billeder eller tilsvarende materiale. Dette gælder, uanset om det alene er Kunden, et begrænset eller ubegrænset antal personer, der har adgang til materialet.

Way2web forbeholder sig endvidere ret til at fjerne indhold som zip, MP3, jpg og lignende såfremt disse belasnyter serverne i urimelig grad. Hensigten med way2webs Webhoteller er ikke at fungere som ekstern harddisk for lagring af større mængder filer til fri download eller visning, men derimod en fremvisnings-og/eller salgsplads for private fysiske og juridiske personer.

7. Anden ikke-tilladt brug
Kunden må under ingen omstændigheder anvende sit Abonnement med henblik på at opnå uautoriseret adgang til systemer tilsluttet Internettet eller i øvrigt handle på en måde, der efter dansk eller anden lovgivning er strafbart.

Kunden må heller ikke under nogen omstændigheder foretage sådanne handlinger og transmissioner, som vil kunne udgøre en uforholdsmæssig stor byrde på way2web's servere og tekniske infrastruktur, kunne forstyrre Internettets funktion i øvrigt, væsentligt kunne overtræde den til enhver tid gældende net-etikette, som f.eks. ved at afsløre andre menneskers private forhold eller via sin adfærd genere andre internetbrugere på væsentlig måde.

8. Fri trafik
Du har som udgangspunkt fri trafik på alle vores services. Men ved grov udnyttelse eller hvis forbruget er så højt at det generer andre kunder vil vi henvende os til dig og få en aftale på plads. En sådan aftale kunne være din egen private server hvor du har 100% fri trafik. Den eneste begrænsning er hvis du bruger mere end 1000gb/mdr. så bliver hastigheden på din forbindelse sat ned, den bliver altså ikke lukket, og du bliver ikke opkrævet mere.

9. Plads
Du har som udgangspunkt ubegrænset plads. Men hvis der bruges overdrevent meget plads,  så kan vi ligeledes henvende os til dig med henblik på en løsning i form af nedbringning af forbruget eller tilbyde dig en privat server.

10. Ophævelse
way2web er berettiget til øjeblikkeligt at ophæve Kundens Abonnement ved Kundens væsentlige misligholdelse af sine forpligtelser i henhold til Forretningsbetingelserne, herunder især punkt 6, 7, 8 og 14.

Ved afgørelsen af hvornår der foreligger væsentlig misligholdelse i øvrigt, herunder evt. fra way2webs side, skal dansk rets almindelige regler finde anvendelse.

Under ingen omstændigheder kan der i tilfælde af ophævelse kræves tilbagelevering af ydelser eller tilbagebetaling af betalinger til den misligholdende part for så vidt angår perioden forud for tidspunktet for ophævelsens meddelelse.

11. Ophør af Abonnement og kundeforhold (opsigelse)
Ved ophør af Kundens kundeforhold til way2web, være sig ved Kundens eller way2webs opsigelse eller ophævelse, vil samtlige Kundens data på Webhotel (herunder bl.a. også data på mailsystemer) blive slettet 8 dage efter det enkelte Abonnements endelige ophør.

Opsigelse af abonnement kan kun accepteres, hvis kunden ikke har noget økonomisk mellemværende med way2web. Manglende betaling er ikke gyldig som opsigelse. Abonnementer kan ikke opsiges i en indbetaling. Eventuelle adresseændringer kan heller ikke påføres i en indbetaling.

12. Driftssikkerhed
way2web forbeholder sig ret til uden varsel at begrænse eller indskrænke adgangen til et Webhotel eller omfanget af de ydelser, som indgår i et Abonnement i det omfang way2web anser sådan begrænsning for nødvendig af hensyn til drifts- og/eller sikkerhedsmæssige forhold.

13. Ansvar
Kundens brug af sit Webhotel og af way2webs ydelser i øvrigt sker i enhver henseende på Kundens eget ansvar og risiko. way2web påtager sig intet ansvar for indholdet, herunder rigtigheden, lovligheden, lødigheden m.m. af de informationer, som Kunden modtager eller transmitterer via Internettet. way2web påtager sig i øvrigt intet ansvar for uvedkommendes overvågning eller opsamling af eller adgang til Kundens trafik eller data.

way2web fraskriver sig ansvaret for enhver skade og ethvert tab som Kunden lider i forbindelse med Kundens Abonnementet, herunder brug af eller manglende mulighed for brug af Kundens Webhotel eller way2webs ydelser i øvrigt, uanset den nærmere baggrund herfor, medmindre way2web har handlet forsætligt til skade for Kunden eller groft uagtsomt.

way2web fraskriver sig således ansvaret for direkte tab og indirekte tab, herunder driftstab, følgeskader, tab af data og retablering af data.

Hvis way2web skulle blive holdt ansvarlig for Kundens brug, skal way2webs ansvar i videst mulige omfang være begrænset til et beløb svarende til den af Kunden betalte abonnementspris for den gældende Abonnementsperiode.

14. Tredjemands rettigheder
way2web er over for Kunden ansvarlig for, at way2webs ydelser ikke krænker tredjemands rettigheder. Kunden er over for way2web ansvarlig for, at Kundens data, websites, m.v. på Webhotellet ikke krænker tredjemands rettigheder. Såfremt der foretages retsskridt over for Kunden eller way2web med påstand om, at way2webs ydelser krænker tredjemands rettigheder er way2web berettiget til efter eget valg (i) at ændre sine ydelser, således at krænkelsen ophører, eller (ii) ophæve denne aftale helt eller delvist uden yderligere ansvar for way2web. I begge tilfælde er way2web berettiget til at overtage sagen og de med sagen forbundne omkostninger og way2web er bemyndiget til at gennemføre sagen eller afslutte denne forligsmæssigt.

15. Kundeoplysninger
Ved Kundens tegning af et Abonnement vil way2web naturligvis registrere kundeoplysninger, herunder særligt navn, adresse og email, i way2webs kundedatabase. way2webs behandling af sådanne oplysninger er omfattet af og vil ske i overensstemmelse med lov om behandling af personoplysninger.

Kunden er forpligtet til løbende at meddele way2web eventuelle ændringer i Kundens bopælsadresse og/eller email adresse. Manglende meddelelse til way2web om ændringer i Kundens bopælsadresse og/eller email vil blive anset som væsentlig misligholdelse af Kundens forpligtelser i henhold til Forretningsbetingelserne og berettige way2web til øjeblikkelig ophævelse af Kundens Abonnement, jf. punkt 9 ovenfor.

16. Kundens behandling af personoplysninger og andre data
Kunden beslutter og bærer ansvaret for, hvilke eventuelle personoplysninger og data der registreres på Kundens Webhotel og hvorledes disse skal anvendes. way2web behandler som udgangspunkt alene sådanne personoplysninger efter instruks fra Kunden.

I det omfang personoplysninger, der er omfattet af Lov om behandling af personoplysninger, databehandles ved hjælp af way2webs servere, skal Kunden give way2web skriftlig underretning om dette samt om, at Lov om persondatabeskyttelse § 41, stk. 3-5 gælder for way2webs behandling af de pågældende personoplysninger.

way2web er i enhver henseende uden ansvar for alle forhold, der henhører under Lov om behandling af personoplysninger i forbindelse med de af Kunden behandlede personoplysninger og Kunden skal friholde way2web for ethvert krav, der udspringer af Lov om behandling af personoplysninger, anden regulering vedrørende persondatabeskyttelse eller anden offentligretlig regulering i forbindelse hermed.

way2web forbeholder sig dog retten til at skaffe sig adgang til Kundens lagrede data, i det omfang dette efter way2webs bedste skøn er nødvendigt af hensyn til way2webs drifts- og/eller sikkerhedsmæssige forhold. way2web og dens medarbejdere vil i forbindelse hermed være underlagt en tavshedspligt og give meddelelse til Kunden om, at way2web har haft adgang til de lagrede data.

17. Strafbare forhold
Såfremt way2web bliver vidende om strafbare forhold eller aktiviteter i forbindelse med en Kundes Abonnement og brug af sit Webhotel vil way2web ud over at ophæve Kundens abonnement med øjeblikkeligt varsel i henhold til punkt 9 ovenfor, videregive alle relevante oplysninger til de danske myndigheder i det omfang dette er påkrævet.

18. Kontakt og support
way2web tilbyder ikke telefonisk kontakt. Alle support spørgsmål besvares via mail og som regel indenfor 24 timer.

19. Overdragelse
way2web er berettiget til helt eller delvist at overdrage Kundens Abonnement samt sine rettigheder og forpligtelser efter Forretningsbetingelserne til tredjemand.

20. Ændring af betingelser
way2web er berettiget til at ændre Forretningsbetingelserne, det påhviler kunden selv at holde sig ajour med handelsbetingelserne

21. Lovvalg og værneting
Forretningsbetingelserne, herunder Kundens Abonnement er undergivet dansk ret og eventuelle tvister og uoverensstemmelser mellem Kunden og way2web skal afgøres ved Sø- og Handelsretten i København.
 
22. Kuponkode
Alle kunder hos e-cart har mulighed for at henvise andre personer/firmaer og derved optjene bonus. For at kunne udnytte dette tilbud kræves dog at man har mindst et domæne med en shopløsning hos e-cart.
Kuponkoder må ikke udnyttes mellem samme fysiske kunde. Der skal således være tale om nye kundeinformationer, fx i form af andet navn samt anden fysisk adresse. Udnyttelse af kuponkode i reklameøjemed skal overholde gældende regler og lovgivning. Fx i forbindelse med usenet, hvor det generelt ikke er tilladt at reklamere/spamme. Misbrug vil medføre inddragelse af kuponkode, samt inddragelse af eventuelt optjent bonus.
Handelsbetingelserne er revurderet pr 01/01-2012
Fortsæt
 
Forside | Referencer | Om e-cart | Feedback | Log ind | Kontakt | Handelsbetingelser
Skift til Incl. moms Free Backlinks
 
   
 
E-cart.dk l Jernbanegade 23B l 4000 Roskilde
Twitter | facebook

Tags:


webshop

online salg

online shop

salg på nettet

ecommerce

e-handel

internet butik

net handel

nethandel

netbutik